Glemte Værdier ved en Hardtail

I denne tråd henvender jeg mig til dig, som er glad for din XC raket, men også dig som vil køre All Mountain eller Enduro. Det meste kan klares med en hardtail. Du tror ikke på mig? Læs med.

Her er lidt blandet guf af en kammerat og jeg som begge udnytter vores 2 forskellige til 2 forskellige ting. Dog er det begrænset hvor der kunne presses ind på så lidt tid, da det var et "hygge edit". Ja, gæt hvem der kører på den grønne stål hardtail.

Tænk hvad du vil – kør hvad du vil – anbefal det du har lyst til – så længe du kan argumentere for din sag. Jeg er sådan set ligeglad med hvor godt du siger en fuldt affjedret cykel er, så længe jeg kan få lov til at køre en hardtail, som jeg har lyst til. Jeg kører også fully, så hvis du tror jeg er forskruet, så er du selv forskruet.

Hvis du er den type rytter der næsten ikke har kørt andet end fully, og er rigtig glad for din bagdæmper, så er der næsten en sikkerhed på, at du slacker med din køre teknik. Det kan skyldes mange ting, bl.a. manglende affjedrings opsætning, så din rebound gør at du danser rundt på hjulene, og faktisk ikke har styr på meget mere end at køre lige ud. Du synes garanteret en samling switchbacks er irritererende og vel hellere bare køre lige ud - ligesom en rigtig Spandex misbruger aka landevejs folk. Du kører jo MTB, så det der dig der skal forme dig efter sporene.

Derimod, hvis du er den ældre herre der tager i skoven på 2 hjul med undskyldningen om motion og frisk luft, så har jeg dyb respekt for din fully. For guds skyld, bliv på fully, så du kan have så mange år som muligt på cykel i skoven. Jeg ved fully er med til at skåne knæ og ryg – hvis du altså har sat din affjedring rigtigt op. Har oplevet på egen hånd at hvis jeg har haft for lidt tøj på, og har tilbragt hele dagen på DH sporet med min hardtail, så kan mine knæ sagtens hæve. Nok er nok, og vi har desværre ikke ubegrænset energi.

Det her emne bunder ud i, at jeg ser for mange ”som vil prøve noget vildt” stormer ud, og køber en enduro cykel med 160 foran og i røven, uden at have en flyvende fis forstand på hvordan man ”straffer sit legetøj”. Her bliver der hentydet til dig som lige har opdaget Christian Terry’s eller Mads Weidemann’s kurser om hvordan du kører. Dertil skal der tilføjes at begge de to mennesker nok kører bedre end dig på hardtail, sammenlignet med din nye enduro fully, som du stadig ikke ved en flyvende fis om.
Derudover oplever jeg også rigtig mange mennesker, som jeg jo personligt ville mene, har en forkert tilgang til sporten og hvad de sidder på. Det er jo en kunst i sig selv at have en fed cykel, som ikke bliver ældre. Jeg synes det er synd at bruge penge på "det bedste din cykelmekaniker kan tilbyde". Det skal forstås på den måde, at de nok ikke altid har den rette cykel til dig på lager.
Her kan jeg tage eksempel i en Specialized Epic, som rigtig mange cykelmekanikere er glad for at sælge, og som kunderne også får den fedeste salgstale på, som sælgeren har øvet sig på - men hvad nu hvis du kørte endnu bedre på en Specialized Camber? Men igen, det er mine holdninger jeg kommer med, og jeg tror heller ikke på den "Specialized Religion", som virkelig er ved at ophobe sig. Det her er altså mit forsøg på at omdanne dig til noget andet. Start fra Scratch, glem hvad mekanikeren sagde om de forskellige fully'er og hardtails.

Jeg gider ikke diskutere hjulstørrelser, da de forskellige har nogle fordele og ulemper, som du garanteret ”har hørt om”, eller prøvet på egen hånd. Jeg er 26" menneske af ren Freeride ånd og gammel BMX'er.

Det kan godt være du er hurtigst på din XC, men jeg synes nu det her er sjovest. Det er en ret stor værdi for mit vedkomme, da jeg ikke konkurrerer i XC løb, medmindre der er noget sjovt over det. Jeg deltog bl.a. i Nordic24 i 2014 på enduro cykel. Jeg havde da langt fra den bedste tid, og i hvert fald tættere på den langsommeste, men jeg gjorde det med nogle kammerater som sad i samme båd.

Mine to sweet rides, som er sat 100p op til alt hvad Danmark kan byde på. Her er der igen ikke tale om hjulstørrelser, da jeg synes det vedrører dig. Hjulstørrelser er det værste diskussions emne. En kronrørvinkel kan gøre mere for dig end 26" vs 27,5".

Hvilke værdiger fabler du om?

Køre glæden ved en cykel du kan mærke under dig f.eks.? Affjedring kan sammenlignes med kondomer. Du har stadig følelsen, men det er ikke nær så godt, så du er faktisk ikke sikker på du gør det rigtigt nok. Hvis det gør sig gældende, så forstår jeg godt din midtvejskrise i livet. 

Når du mestrer teknikken i at kører tekniske sektioner lige så smør glat som BMX racere kører, så kan du begynde at barbere med en fully. Oftest er det bare sådan at man glemmer sin teknik man har bygget op på hardtail’en, nu da man er begyndt at køre fully. Komfort finder du i en sofa, og IKKE på en cykel. 

Som Mountain Biker så står man også op og arbejde for at holde fart og flow. Det nytter ikke noget at springe af i farten, som en Cyclo X’er, og hoppe over alle forhindringer. 

Hvis jeg virkelig skal tvinges til at lave en liste over ting jeg ser som værdier ved hardtail, så kommer den her:

• Følelsen med hvad du har under dig
• Bedre teknik træning
• F.eks. som supplement til din fully, hvilket jeg selv gør.
• Hvis den er serveret med aggressiv geometri, så har du praktisk talt en dirtjump cykel med gear og gaffel med potens forlænger
• 26” med 140-160 mm gaffel og 1x10 er guld(i min verden) i den sammenhæng.
• Det er praktisk talt noget Dirtjump lignende med et knivspids Enduro, XC og Freeride.
• Du kan ikke skylde skylden på din bagdæmper for ikke at komme op over bakken, eller at du blev nakket af en anden Epic rytter.
• Din cykel vejer mindre, fordi du ikke har alle svingarmene eller en bagdæmper son hører til en fully
• Hvis du får den custom bygget efter dine mål, så kan du selv vælge de rør du vil bruge, og der er stor chance for et stilrent design, som ikke ligner et misvedligeholdt rumskib, som så mange andre fullys kan gøre (Jekyll, Scalpel, den nye Demo, Gambler, de gamle GT rammer, osv.)
• Den er enkel, og kræver ikke meget vedligeholdelse
• Du skal selvfølgelig ikke åbne krankboksen en gang hver fjerde år, og opdage der står vand i krankhuset
• Billigere i drift og i køb
• Du skal ikke være i tvivl om hvad der knirker på din cykel, så du udskifter samtlige lejere og bøsninger i hele stellet, for at finde ud af det var dine klingebolte der ikke var spændt nok.
• Det er sjovere at overhale en gruppe XC ryttere nedad med stil på hardtail, end møvende på en fully.
• Det er sjovt at høre downhill ryttere brokke sig over et bestemt hop, som du har taget på hardtail
• Find selv på mere

Med det sagt, så ville jeg aldrig tage til alperne og køre på klipper på en hardtail!

Den typiske XC rytter kører i dag en 100/100 fully. En cykel mange anser som alsidig til XC race. Den typiske XC rytter tager også til løb fra tid til anden. Jeg gider ikke tage eksempel i Epics igen, så vi prøver noget nyt fra Giant.

Til løbene ses et væld af Anthem X i forskellige årgange og farver. Hvad der også ses er de her mere old school XC ryttere. Aluminium eller stål hardtail rammer bygget op med dele der nægter at dø, de udnyttes til fulde. De kører i samme klasse til løbene som Anthem X ryttere, de kæmper måske lidt mere for det, og er nok en del mere fokuserede, men de kører rundt med en bedre følelse i kroppen.

Hvis du på din Epic bliver taget på en nedkørsel eller langstræk af en herre på en Singular Swift, så bliver du sikkert irriteret men også forbavset over ham. Hvordan gik det til?

Hvis han har fået et bedre slut resultat end dig, så svovler og bander du over det og ser hen på ham. Ham, han går rundt med at bedre følelse end dig, fordi han på den gamle jernhest har slået jer på Anthem X.

Hardtails er simple

Not .. det er de ikke, hvis du har hørt standard salgstalen fra din lokale cykelpusher, om den her ”helt vildt fede” Scott, Trek, Giant, Canyon eller Standardized, så er det her nok ikke dine første indskud der kommer til dig. Der er garanteret mange interessante punkter som du ikke har været udsat for før, såsom geometri, materiale, komponenter, komfort osv. 

Opsætningen angående dele er ikke meget anderledes når vi snakker Hardtail VS. Fully. Det er de samme dele du bruger til det behov du har, om det er fully eller hardtail spiller ingen rolle.

• For at gøre det mere enkelt for dig, så skal du tage nogle beslutninger inden du vælger:
• Kend dit talent
• Lad være med at gøre det mere besværligt for dig selv, end du behøver! Du er hverken Danny MacAskill, Atherton familien, Andreu Lacondeguy eller danske Simon Andreassen, som alle forstår at kører deres dele til det yderste.
• Hvad er dit primære formål med cyklen? 
• Vil du kører hver weekend på Vallåsen, køre race XC i hverdagen, eller måske bare have det über sweet når du endelig har fri til at køre?
• Hvor dyb er din pung, og hvor meget kan den indeholde?
• Nogle stelmaterialer kan sammenlignes, hvis vi tager et ”kantet” blik på dem. Jeg tænker noget i stil af X7 & X9 eller SLX & XT
• Hvilke dele skal side på cyklen?
• Hvis du er den type der kører med 1 klinge på kranksættet, så vil du nok gerne have noget mere enkelt og stilrent. 
• ALDRIG GÅ NED PÅ HVOR STILREN DIN CYKEL – det slår farve kombinationer og dyre geargrupper til hver en tid. Dog anses det kun som en ting der er ”kræs for kendere”, da en Speicialized ejer nok ikke ved hvad et Ritchey Dropout er. Ikke at det overrasker nogen, men det er historie og bitter sweetness.
• Hvor kører du mest?
• Hvis du nu er hudløs ærlig og dropper det der med, at ”jeg kører kun nedad på hop, drops og rødder” – Så boede du ikke i Danmark, eller kørte på en hardtail. Et kursus i MTB kørsel gør dig ikke til verdensmester eller en sand Downhill legende på højde med Steve Peat, som også kører hardtail en gang imellem.

Billedet er tyvstjålet fra ARI's facebook side, som eksempel hvordan man præsenterer en hardtail der har renere linjer end hvad HTH køkkener tilbyder. ARI har bl.a. også deltid skyld i min kærlighed til stål og titanium.

Materiale valg

”Hvordan ved jeg, at jeg har valgt det rette materiale?” – det kan diskuteres fra nu til nytår, hvilket ingen af os har lyst til. Jeg vil dog prøve at vejlede dig til det materiale som passer din kørestil bedst. Der bliver dog skrevet uden hensyn til vægt fordi jeg har set lettere aluminium- og titaniumrammer end carbon – desuden nytter det ikke noget at have en dyr Pronghorn carbon ramme, hvis du alligevel smider et ”tungt” SLX kranksæt på den. Nogen ville sige det omvendte, men jeg er ikke fan af Carbon. I mine øjne kan det være så stærkt og solidt som det er har lyst, men det er ikke et materiale du spøger med. RELEASE THE CRACKEN !!!!! 

Nogle af de klart mest omtalte materialer kommer følgende:

• Carbon/Kulfiber
• Aluminium
• Stål
• Titanium

Alle disse materiale kan vendes og drejes. Dog – til dig som mener, at du har smag for kvalitet, så er carbon og titanium nok nogle af de materialer der gør folk mest våde i trussen. Hvordan definerer vi kvalitet? Hvis vi siger linjer og performance, så har både Carbon og Titanium en del at tilbyde på. I mit hoved er der intet der slår et newschool stel med opdateret geometri og specs, men serveret med tynde tør som er svejset.

Titanium og stål har meget ens egenskaber inden for mountain bike stel. De begge er stødabsorberende, og giver en hævet komfort til din kørsel.
Der er mindre svejsninger, som gør cyklens helhed flottere, men det ændrer ikke på styrken. Du får den hardtail følelse som vi længtes efter, men samtidig, så tager stellet de bitte små rystelser.
Det er tit de stel der pænest at se på, på grund af de små rør og svejsninger, som gør cyklen mere stilren. Dermed ikke sagt at der også findes grimme stål stel, fordi det gør der! Stål ruster jo også, så det er en cykel du ikke vil give uendelige ridser, hvilket heller ikke er pænt 3 år efter du har købt den.
Bare fordi du har set et par grimme rammer på Chain Reaction Cycles, bl.a. Fire Eye, så betyder det ikke at resten ser sådan ud.
Når vi snakker pris, så kan vi sammenligne titanium med carbon. Den store drøm, og det som vi ”alle” vil have.
Stål og Titanium er bygget til at holde, en gang for alle, hvorimod du er afhængig af din garanti når du bl.a. kører på de store mærker. Du er sikker på en stålramme. Du kan se og mærke med det samme hvis der kommer en skade. Du kan sammenligne den kvalitet man kan opnå med stål- eller titaniumrammer med mærker som Chris King og Hope. Når jeg møder en tilfældig fyr i Rude skov, som kører på en gammel hardtail med Chris King nav fra 2003 som spinder som en mis, så forstår jeg godt han smiler mere end du kan gøre med en 2020 modellen af en ny carbon låge mellem benene hvor du mangler at smøre din kæde.

Billedet er tyvstjålet fra en bruger på Cykelgalleri.dk, igen som ekspempel hvordan en stilren kan være så smuk i sin enkelhed

Carbon og aluminium er begge stive materialer, og er mere anvendt på fuldt affjedret cykler, da alle de links og svingarme skal spille sammen, og det nytter ikke noget det flekser og ødelæggere lejerne i stellet. Dermed sagt, så er aluminiums hardtail rammer er rigtig billige og der er ikke så meget pis med dem.
For at have et mere ingeniør venligt syn på sagen, så giver carbon og aluminiums hardtails dig et mere solidt tråd, da der ikke går nær så meget energi til spilde, som når du f.eks. kører på fully. Rammer lavet af disse to materialer er rigtig stive, så du har en langt lettere kraftoverførsel. Forskellen på de her to klasser af materialer er jo ikke kæmpe når det kommer til fleks som forårsager ”spild energi” i bagstagen.
Udover det, så når du køber din ”splinter nye carbon hardtail”, så har du sat dig ind i de forskellige fibre, hvad deres egenskaber er, hvordan de er opbygget osv.? Hvis vi nu alligevel tager et eksempel i brug, så arbejder Specialized på et ”flex stay”, som kun flekser op og ned, og ikke til siderne som stål og titanium kan. Stil dig lige et spørgsmål til at genoverveje din situation .. ”Er du elite mountain bike udøver NOK!?”, og er det virkelig pengene værd? Måske hvis vi kører world cup hver anden weekend, så kan vi diskutere det, men indtil da, så gør dig selv den tjeneste. Når du overhaler med 140 km/t på motorvejen, men din cykel hængene bag på, så når jeg alligevel ikke at se om det var den bedste eller anden bedste model.
Du ved heller ikke hvornår dit stel knækker hvis det er lavet af carbon. Du kan ikke se med det blotte øje om hvor vidt fiberen er tævet og er blevet mør. Det kunne ske ved din krankboks, som det kunne ske mellem dit saddelrør og overrør, fordi du vejer 5 kilo for meget. Aluminium har den fordel at du snildt kan se det, høre det eller mærke det – og så er det billigere at udskifte end carbon

Konklusionen i dette er nogle forskellige valg.

Ser du dig selv som en der går op i køreturen, oplevelsen, og klart kan lide at stå i værkstedet på grund af vedligeholdelse, så er stål(Titanium hvis du har råd $$) lige dig! Du kan lide et solidt build, som ikke sætter dine grænser, og samtidig kan lide at udfordrer dig selv i små snævre berms og drops. Stål er et undervurderet materiale, som mange ikke finder glæde i, fordi det ikke koster nok, sammenlignet med din nabos Caron låge til 50.000 kr. Det her gælder både når vi snakker om en 80 mm 29” xc, men også 160 mm 26”! Jeg ser en del Ritchey rammer i omløb fortiden, og det fryde rjo mit hjerte.

Når ja, de kan få en rust plet, men det smarte med stål er, at det er et materiale der kan forgive det, og komme på ret spor igen.  Så hvis du er den type der er lidt mere ”plug n play” agtig, og ikke gider bruger tid i værkstedet, så køb dig en stålramme alligevel.

Okay, du har meget imod at finde det stykke rust, og bliver bange for det, tænker du ikke vedligeholder din cykel korrekt, så anskaf dig en aluminiumsramme. De er tit rigtigt fede, fås i mange farver, og har sikkert den samme geometri som carbon modellen, hvis vi snakker XC relateret. Jeg kører selv aluminium lige nu, men har også kørt stål før.

Der sparrede jeg dig de penge – og så er det sjovere at overhale på den ”billige løsning”. 

Udover når vi snakker XC, så kan man sammenligne materialets brug med dit behov for, at dit stel ikke flekser, hvis du er et kæmpe brød, som undertegnet selv, og misbruger din cykel på den grove facon. Kend din cykel, og kend dine grænser. På den måde opnår vi alle en cykel som vi ønsker at lege med.

Jeg har prøvet at sætte det meget vejledende op for dig, så hvis du er usikker på det du vil købe, så kan det her måske hjælpe dig på vej. Hvis du synes ”Hey, den Commencal hardtail er lavet i aluminium, og ikke stål, skal jeg så købe den alligevel?” – Hvis du synes den er fed, har nogle flotte farve, hjulstørrelse og geometri spiller til dig, så ja! Jeg skal da ikke bestemme over din cykel, men det behøver ikke koste spidsen af en jetjæger, udelukkende for at få et stel, eller komplet cykel. Du gør det svære for dig selv ved, at overveje materiale valg, gafler, gear osv. Tag det som lyder til at  spille for dig – en alu Epic virker garanteret lige så godt for dig som S-Works modellen gør, og så har du endda råd til et sæt ekstra lycra, så du igen kan måle tissemænd med resten af din MTB klub. Spøg til side. Jeg er selv en stor fyr, og det er umuligt for mig at se godt ud i lycra, så baggy er noget for mig.

”Carbon er stærkere end stål og aluminium, så dine argumenter holder ikke!!” – ja, men jeg er stærkere end dig, og jeg har ikke knækket en stålramme eller aluminiumsramme endnu, som blev købt og brugt til samme formål som cyklen var designet til. – Faktum. Udover det har jeg straffet mange rammer på den groveste manér, men stadig har jeg kun knækket en XC ramme på grund af ”over forbrug”. Hvis jeg var dig, som sagde "Jeg har brækket 2 carbon Cannondale Scalpel'er", ja så havde jeg overvejet hvorfor jeg sad på den cykel til at starte med. Du kræver nok lidt mere solidt, som du ikke knækker inden for 2 uger.

Stadig, så skal du, læser, huske på, at det er kun vejledende. Så hvis du har pengene til det, og har drengerøvs fantasier om at du kører hurtigere på en cykel til 50.000 end på en til 35.000, så gør som du har lyst. Jeg er ydmyg over for folk der kender deres grænser.

 

Hvis du har spørgsmål om geometri til lige præcis DIT behov, og DIN kørestil, så smid en kommentar med dit behov og hvad du evt. kan fejle, så vil jeg prøve at vejlede dig mere personligt den vej.